Målsætning:
Vores uddannelser lægger stor vægt på at uddanne hele mennesker, som kan fungere ud fra en indre base af væren. Uddannelsernes overordnede mål er, at eleven selvstændigt integrerer en dyb respekt for redskaberne og at eleven arbejder ud fra et tempo der harmonerer med deres essens.
Den menneskelige side:
Du vil lære at arbejde målorienteret med at afdække de begrænsninger og mønstre der forhindrer dig i at leve dit liv frigjort og i stadig udvikling. Du vil komme tættere på dit dybeste selv og din intuition og lære at handle og leve i frihed og glæde, efterhånden som du slipper taget i uhensigtsmæssige bindinger. Du vil uddanne dig i et rum med visdom og kærlighed til, at blive et menneske der vil arbejde ude fra stor fleksibel terapeutisk base i forhold til dig selv og dine medmennesker.
Den faglige side:
Uddannelserne kvalificerer dig til at nedsætte dig som privatpraktiserende terapeut og til at være spirituel vejleder for grupper og kurser. Efter endt uddannelse kan du arbejde selvstændigt, dynamisk og respektfuldt med andre mennesker. Hver enkelt deltager opnår igennem uddannelserne sin egen specielle måde at arbejde på.
Uddannelsens struktur og indhold:
I undervisningen på den 4 årige spirituel psykoterapeut- uddannelse indgår: psykoterapeutiske historiers udvikling i samfundsmæssig sammenhæng. Teori om psykoterapibegrebets historiske udvikling. Teori om relationer til den sociale struktur. Teori om kommunikation, udvikling, personlighed og den spirituelle dannelse. Forståelse af den dynamiske og spirituelle psykoterapis teori om komplikationer. Indføring i om dynamisk og spirituel psykoterapis mål, muligheder og begrænsninger. Teori om dynamiske og spirituelle psykoterapeutiske processer. Teori om relationerne i selve psykoterapien og den spirituelle terapi. Spirituel og psykoterapeutisk behandlingsforståelse. Endvidere er der undervisning i metodik fra dynamiske og spirituelle psyko- terapeutiske processer og i vidensbaserede psykoterapimetoder. I undervisningen i metoder og praksis indgår: Relevante behandlingsmetoder og teknikker inden for den dynamiske og spirituelle retnings anvendelsesområder, hvor der lægges stor vægt på teorien om Etik og værdibegreber i behandling og i kollegiale forhold.
Hvem henvender vi os til ?
Uddannelserne henvender sig til det private erhvervsliv, det offentlige og arbejdsløse, samt alternative behandlere der ønsker en professionel terapeutisk uddannelse/efteruddannelse og et stærkere personligt fundament med ressourcer og bevidsthed til at være gruppeleder og terapeut.
Henvender sig endvidere til mennesker, som ønsker at opdatere deres erhvervskompetence og at udvide deres nuværende arbejdsfelt eller at forbedre deres muligheder for avancement.
Uddannelserne er tilrettelagt, så det er muligt at arbejde eller følge anden uddannelse.
Hvornår starter der hold
2 gange om året (se under tilmelding for nye hold)
Instituttet er godkendt af WAPCEPC og medlem af AHP og ATP
Instituttet er godkendt af WAPCEPC & NEAPCEPC : World and Network of the European Association for Person Centered and Experiental psychotherapy and Counseling i Zurich, samt medlem af AHP : Association for Humanistic Psychology i USA. ATP : Association for Transpersonel Psychology.
Institit for dynamsik og spirituelpsykoterapi er medlem af EAHP
Den europæiske sammenslutning for Hypno Psykoterapi. Den europæiske paraplyorganisation forener faglige organisationer for denne modalitet. EAHP er organisatorisk medlem af European Association for Psychotherapy (EAP) i Wien.
Uddannelserne er godkendt af Terapeutforeningen DK
Terapeutforeningen er Danmarks eneste tværfaglige brancheforening, hvis mål er at samle terapeuter under samme paraply og dermed varetage, registrere, støtte og formidle ud fra den enkle terapeuts behov.
Uddannelserne er godkendt af SAB
SAB står for: Sammenslutningen af Alternative Behandlere, og er landets eneste tværfaglige alternative behandlerforening. SAB er med i Sundhedsstyrelsens Råd vedr. Alternativ Behandling (siden 1989).
Strassbourg Declaration of Psychotherapy 1990.
Den dynamiske terapeut uddannelse følger EU´s retningslinier beskrevet i Strassbourg Declaration of Psychotherapy 1990.