De otte dynamiske niveauer for udvikling i den 4-årige dynamiske og spirituelle psykoterapeutuddannelse:
Eksistensen
Adfærden
Evnen
Værdien
Identiteten
Det Essentielle Selv
Den Transpersonelle bevidstgørelse
Spirituel bevidsthed
I dynamisk & spirituel psykoterapi arbejder vi med denne udviklingsmodel, som vi kalder for; De dynamiske niveauer, fordi vi oplever vores menneskelige udvikling som en konstant dynamisk bevægelse, der forgår på forskellige niveauer
Sammenlignet med andre selvudviklingsmodeller, der tager udgangspunkt i den klassiske psykoterapi, er der en forskel på de øverste niveauer. De klassiske psykoterapeutiske metoder arbejder ud fra teorien om, at vores udvikling udelukkende forgår i sindet og i kroppen. Vi tager dog ligeledes udgangspunkt i sjælen. Grundlæggende har vi altså de samme udviklingsprincipper, om end vi har særligt fokus på de 2 øverste niveauer.
Vores teoris forandringsstruktur ligner den struktur man opererer med i de neurologiske niveauer i NLP. Vores indhold er derimod betydeligt anderledes. Vores teori er at de otte niveauer er overordnet hinanden, med det spirituelle bevidsthedsniveau øverst og eksistensen nederst. Det er vores erfaring, at når vi gennemlever forandringer på de øverste niveauer har det større indflydelse på de nederste end, hvis forandringerne først opstår på de nederste niveauer. Så teorien er, at udvikler og forandrer vi det eksistentielle selv, har det indflydelse på alle de underlæggende niveauer. Modsat er det, hvis man kun udvikler adfærden, da det så ikke har den samme kraftfulde indvirkning på de øverste niveauer. Derfor er det vores erfaring at det er vigtigt at arbejde ud fra denne model, når vi beskæftiger os med selvudvikling, således at vi kan opnå en dybere forståelse for forandringens omfang hos os selv, såvel som hos vores klienter.
For en Dynamisk og spirituel psykoterapeut handler De otte dynamiske niveauer i udvikling altså om:
De dynamiske niveauer for udvikling :
1. Eksistensen
2. Adfærden
3. Evnen
4. Værdien
5. Identiteten
6. Det Essentielle Selv
7. Den Transpersonelle bevidstgørelse
8. Spirituel bevidsthed
1. Eksistensen
Hjemmet, arbejdspladsen, skolen, kulturen, miljøet, osv. Vi er omgivet af forskellige mennesker, dyr og ting. Vi eksisterer også i en bestemt tid, i bestemte faser i vores liv, på forskellige årstider, tider i løbet af dagen osv. Dette niveau handler med andre ord om rum og tid eller Hvor og Hvornår.
2. Adfærden
I disse skiftende omgivelser foretager vi os noget. Fysisk, følelsesmæssigt og mentalt foretager vi os hele tiden et eller andet. Vi sanser, tænker, føler og foretager os diverse praktiske ting. Dette niveau handler med andre ord om vores adfærd. Her er spørgsmålet Hvad.
3. Evnen
Grundlaget for vores adfærd er vores evner og færdigheder. Bag enhver handling ligger der en enten bevidst eller ubevidst kompetence. Uanset om vi går, løber, læser, beslutter os for noget, griner, græder, taler i telefon eller andet, er det et resultat af indre processer i hjerne og nervesystem. Alt hvad vi gør udspringer af sindsprocesser, eller strategier. Dette niveau handler altså om hvorvidt vi er i stand til at gøre noget eller ej, om hvor gode vi er til det og om hvilke evner og færdigheder, der sætter os i stand til at foretage os noget. Spørgsmålet er her Hvordan.
4. Værdien
Det vi ”tror” om os selv. Hvis vi bevidst eller ubevidst tror, at noget er vigtigt og at det er muligt, og at vi vil ”dø” for det, bliver det til vores overbevisning. Det er vores overbevisninger der skaber vores værdier. Hvad vi tror og oplever om os selv.
Hele motivationen til at udvikle evner og færdigheder, og til overhovedet at foretage os noget kommer fra vores værdier. De er drivkraften i livet. Vi har alle standarder eller normer for hvad der er vigtigt, hvad der er godt eller skidt, ægte eller uægte, værdifuldt eller værdiløst ect. Dette niveau handler om Hvorfor vi gør, eller ikke gør noget.
5. Identiteten
Hvis ikke vi ved hvem vi er, er det svært at vide, hvad der er vigtigt for os, eller hvad vi tror på. Jo stærkere en identitetsfølelse vi har, jo lettere vil det derfor også være at skelne mellem vores egne og andres behov. Til en klar identitetsfølelse hører også at vi kender til meningen med vores liv. Det vil sige, at vi kender vores “mission” .
Dette niveau handler altså om Hvem vi er.
6. Det Essentielle Selv
Vi er ikke blot individuelle identiteter her i tilværelsen, vi er alle en del af noget som er større end os selv. Gennem hvem vi er, har vi mulighed for at “transmittere” noget, som går ud over vores personlige jeg. For nogle mennesker er denne dimension deres religiøse liv. For andre er det en opfattelse af sig selv som en del at naturen, af universet, af nationen ect. Dette niveau handler om det som er større end os selv og om højere “vision” og “transmission”.
7. Den Transpersonelle bevidstgørelse
Den Transpersonelle bevidstgørelse henviser til bevidstheds- erfaringer der overskrider, eller går bagom den normale oplevelse af virkeligheden. Det er bevidsthedstilstande der overskrider den individuelle og afgrænsede oplevelse vi normalt har af os selv.
Det kan være mystiske oplevelser af at føle sig et med altet, eller indgå i en mystisk enhed med en gruppe af mennesker, hvor man mister sin fornemmelse af at være afgrænset.
8. Spirituel bevidsthed
Sjælen er den indre bevidsthed og tænker i mennesket.
Man skelner mellem den guddommelige sjæl på sjælsplanet (kausalplanet) og den inkarnerede sjæl og bevidsthed i mennesket. Sjælen på kausalplanet lever frigjort af livet i de tre verdener (den fysiske, astrale og mentale verden), mens den inkarnerede sjæl er indhyllet i og begrænset af legemerne i de tre verdener.
Den del af sjælen, som er forankret i hjernen og virker gennem nervesystemet, er ofte uvidende om sin guddommelige oprindelse, fordi det fysiske, astrale og mentale legeme, som den er inkarneret i, begrænser bevidstheden.
Spirituel bevidsthed er netop en bestræbelse på at hæve vibrationerne i de tre legemer, således at der opstår en direkte forbindelse mellem sjælen (?) på det kausale plan og sjælen i hjernen. Sjælen reinkarnerer igen og igen for at udvikle sin bevidsthed, sådan at den kan manifestere kærlighed og visdom på det fysiske plan og bidrage til at føre den guddommelige plan ud i livet.
Udover de dynamiske niveauer for udvikling, arbejder vi på vores overbygningssemestre med de fire ædle sandheder og den ottefoldige vej, som en grundsten i uddannelsen som Spirituel psykoterapeut.
De Fire Ædle Sandheder
Denne lære er selve essensen af østens psykologi. Et menneske der vil leve i sand kærlighed, er en som prøver at integrere de fire ædle sandheder i sit liv. Det kan lyde nemt, men det er et livslangt selvudviklingsarbejde. Denne beskrivelse af de fire ædle sandheder er meget generel. Det er ganske enkelt umuligt at beskrive de mange aspekter og nuancer der findes, men man opdager dem i løbet af processen.
Hver af de fire ædle sandheder har tre aspekter.
De tre aspekter af denne sandhed er:
1) Lidelsen.
Livet er lidelse, som Buddha sagde. Et faktum som de fleste endnu er ubevidste om, måske fordi lidelse netop også er ubevidsthed, eller bevidsthed tilsløret af illusioner. En slags mareridt, som de fleste er stærkt identificeret med. (For mange er det ligefrem en forlængelse af personligheden). Denne mangel på distance forhindrer at man kan trænge ind bag sløret - indtil det øjeblik vi finder modet til at se udfordringen i øjnene.
2) Lidelsen bør forstås.
Hvis vi ikke forstår en sygdoms natur, har vi ikke mulighed for at behandle den, og sygdommen vil vende tilbage, igen og igen. Det samme gælder lidelse. Vi bliver nødt til at forstå hvad lidelsen går ud på. Man kan ikke generalisere over lidelsen, for den har mange masker og det tager tid at lære dem alle at kende. Forståelsen af lidelsen er at erkende, at lidelsen opstår i én selv. Ens omverden kan ikke være ens lidelse. Lidelsen og dens omfang erkendes således gennem refleksion. Man taler fornuft med sig selv. Man spørger sig selv: "Hvad er det jeg reagerer på? Hvorfor er jeg så irriteret? Er det virkeligt så slemt?", etc.
3) Lidelsen er blevet forstået.
Hvis lidelsen er blevet forstået, kan man mærke det. Lidelsen slippes, og man bliver mere rolig og afslappet. Man er blevet forløst.
Disse tre punkter i den første sandhed er den teknik vi kan bruge, hver gang vi opdager noget ubehageligt opstå i os. Den første ædle sandhed åbner muligheden for at reflektere over, hvad der sker i vores sind, frem for bare at lade os rive med af det og prøve at tilpasse verden omkring os til, hvad der lige passer til vores emotionelle maske.
1) Årsagen til al lidelse er begær.
Der tales om tre former for begær, som alle fører til lidelse. Den første er: (A) De mange former for kropsligt begær. Man kan også kalde det sansebegær. Smager man f.eks. på en dessert, der virkelig stimulerer ens smagsløg, vil man have mere af den dessert. Dette er begær - at ville have mere. Når der ikke er mere dessert, og begæret stadig er der, opstår lidelsen. For at få lidelsen væk, må man prøve at slippe begæret, og stabilisere sig selv igen.
Den næste form for begær, er: (B) "at ville være". Denne kan de fleste relatere til. Dette handler ikke kun om at ville være advokat, politiker eller rockidol, men også om de indre målsætninger. Man vil være 'ren', eller man vil være 'et godt menneske', osv. Dette begær kan komme til at fylde så meget at det fører til lidelse.
Den tredje form for begær er: (C) "at ville af med noget". Denne kender vi i høj grad fra vores hverdag. Der er mange ting, som vi helst ikke vil have eksisterede, fordi det irriterer os. Grimme ting eller ubehagelige personer. At forstå at årsagen til lidelsen er begær, er vigtigt i forhold til forståelsen af lidelsens natur.
2) Begæret må slippes.
At give slip på begæret er måske selve formålet med at vi er her og i hvert fald en særdeles krævende, lærerig og nyttegivende proces i sig selv, som kræver at man er vedholdende, selvbevidst, og opmærksom. Også i denne forbindelse er det hensigtsmæssigt at meditere, da det fremelsker et roligt fokus på det som skal forædles. Meditation kan udføres på mange måder, blandt andet ved at fokusere koncentreret på et bestemt emne i ca. 5 til 15 minutter.
Har man tiden og muligheden for at trække sig tilbage til et uforstyrret sted, kan man evt. tage fat på flere emner. Dette forudsætter også, at kunne arbejde koncentreret med én ting ad gangen og ikke give op på halvvejen. Man skal huske at enhver behandling af ens lidelser er en tjeneste man gør sig selv.
3) Begæret er blevet sluppet.
Konstateringen af at begæret er sluppet er meget lig det tredje aspekt i den første ædle sandhed. Man konstaterer blot at begæret virkeligt er sluppet. Hvis det ikke helt er sluppet prøver man igen. Dette aspekt er simpelthen en form for kvalitetskontrol af det arbejde, man lige har udført. Det er meget vigtigt at være ærlig over for sig selv. Ofte haster folk sig igennem denne del, fordi de har en af de to sidste former for begær. Man er enten meget opsat på at ville af med begæret, eller er meget opsat på at ville være 'ren' i sit indre, hvilket gør at man haster videre og bilder sig ind, at man nu har sluppet begæret.
3) Der er en ende på lidelsen.
Hele målet for denne lære, er at komme af med de selvbedrag, man udsætter sig selv for, om sig selv og om hvordan man tror verden bør fungere. Også her er der tre aspekter;
(A) Der er en ende på lidelsen. (B) Man bør vide, hvornår lidelsen ender. (C) Man bør vide, hvornår lidelsen er endt.
At finde ud af, hvorfor tingene fungerer som de gør, er med til at hjælpe med at bearbejde ens lidelse. Det er sundt at spørge ind til det man ikke forstår, så man undgår formodninger og i stedet gennem ihærdig indsats, opdager substansen af det som har betydning for én. Hvis man f.eks. opdager at der er noget man ikke kan lide, så har det betydning, og man bør sætte sig ind i det for at kunne behandle ens lidelse på den bedst mulige måde. Viden og en villighed til at reflektere over sig selv kan hjælpe med at gøre en ende på mange lidelsestilstande.
4) Vejen til enden på lidelsen
Den fjerde sandhed, består af den ottefoldige vej. Den ottefoldige vej er et værktøj, som kan bruges både forebyggende og behandlende. Man skal huske at der ikke er tale om deciderede forbud, men om forslag. For eksempel punktet; "den rigtige levevis", hvor man bør tage stilling til at undgå usunde miljøer, hvis man har svært ved at afvise fristelser. Denne sandhed indeholder også tre aspekter. (A) Visdom. (B) Moral. (C) koncentration.
Visdom
1. Den rette forståelse
Dette punkt hentyder til forståelsen af de tre tidligere sandheder. Uden forståelsen af lidelsen og dens aspekter, får man ikke meget ud af at praktisere den ottefoldige vej.
2. Den rette attitude
Dette punkt refererer til den indstilling man har til det man arbejder med. Det er vigtigt at bemærke, at der ikke er tale om et begær, men nærmere om en vilje, hvor man brænder for at arbejde med sig selv.
Moral
Punkt tre og fire fortæller om at være opmærksom på, hvad man siger og, hvad man gør med sin krop. Det siger sig selv, at man ikke bare kan gøre alt i alle situationer uden at det har konsekvenser. Man bliver nødt til at forholde sig til, hvilket selskab man befinder sig i og derudfra anlægge sin opførsel, både mundtligt og kropssprogligt, så man undgår at omgivelserne reagerer uhensigtsmæssigt over for én.
3. Den rette tale
Dette indbefatter at man ikke lyver, sladrer eller overdriver. At man er bevidst om sin utilstrækkelighed og ikke videregiver tvivlsomme antagelser.
4. Den rette handling
At man afstår fra at slå ihjel, gøre fysisk skade på sig selv og andre; stjæle og indgå i seksuelle ekstremer, hvor man gør skade på andre, ved tvang (f.eks. pædofili og voldtægt).
5. Den rette levevis
Dette har med at gøre, at man f.eks. ikke beskæftiger sig med noget, som man ved vil kunne skade andre. Dette kan være at handle med våben, stoffer, mennesker, osv.
Endvidere tilrådes det at man undgår miljøer, som har en negativ indflydelse.
Koncentration
Man kan kalde effekten af følgende tre punkter for det, som fastholder de andre to punkter; visdom og moral.
6. Den rette indsats
Hvis vi tror at vi får det hele forærende, uden at yde vores bedste, kommer vi ingen vegne. Vores indsats er afgørende for resultatet. Viljen til at arbejde med sig selv er et vigtigt grundlag for denne rejse.
7. Den rette opmærksomhed
Opmærksomhed på sin indre tilstand er meget vigtig. Uden dette indre nærvær, vil vi ustandseligt blive kastet rundt i den emotionelle centrifuge. Opmærksomheden er det øje som kan gennemskue sensationernes slør og gør det muligt for os at afgøre om vi er på rette kurs.
8. Den rette koncentration
Koncentration er at fastholde sindet i det fokus, som man opnår gennem meditation. Uden et roligt fokus, vil det være umuligt at opretholde balancen mellem visdom, moral og koncentration. Denne koncentration kan sammenlignes med at gå på line. Den mindste ubalance kan få os til at falde, men selv om man falder, vil den rette indsats sørge for at vi kommer op på linen igen og fortsætter hvor vi slap. Denne gang lidt klogere.
For at få mest muligt ud af sin praksis, anbefales det at man vægter de tre kvaliteter; visdom, moral og koncentration lige højt. På vejen til det rene sind, vil man lave mange fejl. Selvom der bliver lavet fejl, bør man ikke bebrejde sig selv. Det er ikke en racerbane man befinder sig på. Det er en sti man går på i ro og mag. Der er intet hastværk og der bør ikke være indikation af hastværk. Der er ikke noget man skal nå. Slap af. Nyd de indre omgivelser og ryd de blade og kviste væk fra stien, du støder på med den kost, som hedder "De Fire Ædle Sandheder".