Infoaften psykoterapeutuddannelse
INFOMØDE OM VORES PSYKOTERAPEUTUDDANNELSE
Ønsker du en spirituel psykoterapeutuddannelse med fokus på kroppens energi, sindets liv og den spirituelle fordybelsesproces?
Hos Human Education Group bygger vi på en grundlæggende forståelse af, at mennesket er selvregulerende, når det lever i overensstemmelse med sine værdier og i et sundt og bæredygtigt miljø. Vi tror på, at mennesker udvikler sig bedst, når de får mulighed for at gro naturligt – både fagligt, personligt og menneskeligt.
Vores 4-årige Psykoterapeutuddannelse forener høj faglighed med personlig udvikling. Undervisningen integrerer blandt andet naturterapi, drømmearbejde, kunstterapi, kropsterapi og spirituel fordybelse i en helhedsorienteret terapeutisk praksis.
Uddannelsen henvender sig til dig, der ønsker at arbejde professionelt med terapeutiske processer og samtidig udvikle en dybere forståelse af dig selv og menneskers udviklingspotentiale. Det er en uddannelse, der stiller krav til engagement, refleksion og personlig deltagelse og giver mulighed for både faglig, personlig og spirituel modning.
På infomødet vil uddannelsesleder David BR Camacho og en af uddannelsens undervisere præsentere uddannelsens opbygning, indhold og værdigrundlag. Du får indblik i undervisningsformen, optagelsesforløbet og forventningerne til de studerende, ligesom vi fortæller om næste holdstart den 29. oktober 2026.
Niveauvurderet til niveau 6
Vores psykoterapeutuddannelse er vurderet og placeret på niveau 6 i Kvalifikationsrammen for Livslang Læring af Akkrediteringskontoret under Uddannelses- og Forskningsstyrelsen.
Vurderingen svarer til niveauet for en professionsbachelor og styrker uddannelsens faglige anerkendelse både nationalt og internationalt.
Registreret Psykoterapeut
Uddannelsen er godkendt som Reg. psykoterapeutuddannelse. Efter gennemført uddannelse kan du opnå titlen Registreret Psykoterapeut, som er en beskyttet titel under Styrelsen for Patientsikkerhed.
Vi byder på kaffe, te og vand.
Arrangementet er gratis og uforpligtende og giver dig mulighed for at få et grundigt indblik i uddannelsen, møde underviserne og mærke, om uddannelsen er det rette næste skridt for dig.
Tilmelding
Ønsker du at deltage i dette foredrag? Tilmelding er nødvendig for at sikre din plads.
Tilmeld dig her